Naturens spisekammer
Østerstur og event med overnatning på Højergård.

Oplev Vadehavet, Nationalparken og vores verdensarv fra sin mest generøse side! Siden middelalderen er der blevet skrabet østers i Vadehavet, fra 1759 blev de pakket og opbevaret i østerspakhuset på Kiers Gård i Højer inden forsendelse bl.a. til det russiske hof.  De senere år har stillehavsøsters dannet nye banker i Vadehavet. Vores erfarne naturguider tager dig med ud til østersbankerne ved lavvande, hvor vi samler alle de østers, vi kan spise og tage med hjem. Har du oplevet at gå på østersbankerne og plukke og spise stillehavsøsters direkte fra naturens spisekammer, har du givet dig selv et minde for livet.

Vi tager fra østersbankerne tilbage til køkkenet på Højergård, hvor vi med en engageret madguide lærer at åbne, tilberede og spise østers på flere spændende og velsmagende måder. Du er også velkommen til at tage østers med dig hjem.  Højer ligger på en bakkeø ved kanten af marsken bag de yderste diger. Herfra kan man skue ud i den fugtige lavtliggende marsk mod syd og vest. Byen opstod i middelalderen og fungerede tidligt som anløbssted for handelsskibe og østersbåde. Højer er rig på arkitektonisk kulturarv, og bykernen rummer en af landets højeste koncentrationer af fredede og bevaringsværdige bygninger.

Højergård er en nyrestaureret klassisk marskgård i vestslesvigsk byggestil og er opført som et længehus. Bygningen har tidligere været en del af et større gårdanlæg med flere bygninger og har i en periode været firlænget. Højergård består i dag af stuehuset fra 1823, en lade fra 1700-tallet, en villa fra 1906 og en ny længe fra 2019.

PROGRAM: (Programtidspunkter følger tidevandstabel)

Ankomstdag:

  •  15:00 - 16:30 Check-in og Velkommen til Tøndermarsken og Højergård med kaffe og sødt.
  • 16:30 - 18:00 Byvandring og fortælling om Højer med guide.
  • 18:30-20:00 Aftensmad - Drikkevarer kan tilkøbes
  • 20:00 - Aftensamvær med kaffe/te og sødt.
Dag 2.
  • 08:00 - 08:30 Morgenmad
  • 10:00 - 10:30 Afgang fra Højergård med bus til strandeng ved vaden.
  • 10:30 - 12:30 Plukke østers i Vadehavet - fortælling og introduktion ved naturguide.
  • 12:30 Retur til Højergård med bus.
  • 12:30 Østersevent med en erfaren madguide. Tilberede og spise østers i køkkenet på Højergård
  • 14:30 check-ud og på gensyn.

PÅKLÆDNING: Varmt praktisk tøj og langskaftede gummistøvler.

MEDBRING: Evt. din egen kikkert. Vi har østersknive og spande som du kan sanke østers i.

OBS: Vi sanker østers i den reneste del af vadehavet. Det er altid på eget ansvar at spise østers.

MØDESTED OG PARKERING: Højergård, Torvet 1. 6280 Højer

TILLÆG FOR ENKELTVÆRELSE:  300 kr. der betales ved ankomst.

 2 DAGES EVENTOPHOLD KAN BOOKES MED ANKOMST PÅ DISSE DAGE: 

  • 29. april 
  • 5. november / 6. november / 12. november / 13. november  
  • 19. november / 20. november / 26. november / 27. november

Inden du forstsætter til bookingmodulet, skal du vælge, hvilken dato du ønsker at ankomme på.

KONTAKT OS FOR MERE INFORMATION ELLER HJÆLP TIL BOOKNING:

+45 2162 6452 eller morten@vadehavetsoplevelser.dk

Eventophold indeholder:

  • En overnatning på Højergård med eget værelse og badeværelse på gangen
  • Kaffe / kage på Højergård ved ankomst
    • Bustransport til og fra strandengen med guide.
    • Østerstur -og event med erfaren natur -og madguide
    • Byvandring i Højer med guide - Fortælling om marskbyen
    • Aftensmad / morgenmad / Kaffe og the
    • Små turhold. 2 hold a` 10 personer.