Når solen går ned over marsken, åbner nattehimlen sig over Nørre Sødam – et af de mest lysforureningsfri områder i Danmark.
Her kan du opleve ægte mørke, hvor stjerner, måne og Mælkevejen står knivskarpt på himlen. Vores kyndige naturvejledere sørger for en rolig og nærværende oplevelse, hvor du får fortalt om nattehimlens fænomener, stjernebilleder og de dyr, der vågner, når mørket falder på.
Dark Sky turene foregår på særligt udvalgte aftener
Vores Dark Sky arrangementer afholdes på udvalgte datoer, hvor vejret og månens cyklus giver de bedste betingelser for stjernekiggeri. Turene starter ved Nørre Sødam og varer cirka en time.
Her bevæger vi os væk fra alt kunstigt lys og lader natten folde sig ud omkring os. Det er en sanselig og fordybende oplevelse i Vadehavets særlige stemning – og helt uden forstyrrelser fra den moderne verden.
Sådan deltager du i Dark Sky ved Nørre Sødam
Find en dato med Dark Sky i kalenderen nedenfor
Vælg tur og BESTIL NU via vores online booking
Udfyld dine oplysninger og betal med MobilePay eller kreditkort
Din billet sendes direkte til din e-mail
Har du spørgsmål eller brug for hjælp til booking? Kontakt Pia på mobil +45 42 31 51 05 – vi glæder os til at dele natten med dig.
MODTAG NYHEDSBREV
INFORMATION
OPSKRIFTER