Stuvet østers med grønkål og æble

af Lars Sejerup, Kellers Badehotel

Opskrift til 4 personer

Snit den rengjorte kål til mundrette stykker og sauter det i en gryde med stor diameter eller en pande med høj kant. Kålen må ikke tage farve.

Åben østersene og sigt vandet ned i gryden, tilsæt fløden og kog tyk. Snit østersene til passende størrelser og tilsæt dem lige inden servering, så de bare trækker varmen fra skålen. Smag til med sennep. Æblet skæres i små tern.

Server i østersskallen, drys æblerne på toppen og riv ganske lidt frisk muskatnød over.

Så er der stuvet østers med grønkål og æble til 4. Velbekomme.

Stuvet østers med æble og grønkål

Find alle opskrifter med østers fra Vadehavet her

Ingredienser

4 østers
2 dl. økologisk fløde
1 håndfuld skyllet og plukket grønkål
1 sprødt madæble
2 tsk. dijonsennep
Muskatnød
Lidt smør