Gourmetvandring ved Vadehavet

3 dage med vandrestøvler, kultur, gastronomi og natur ved Vadehavet

Vandre på Marskstien og mærke vinden og se det flade landskab med diger og fugle, så langt øjet rækker. Sank østers og urter i vadehavet og smag på vadehavslam med tilbehør fra Tøndermarsken tilberedt af lokale kokke. Det er bare nogle af de unikke natur, kultur og gastronomiske oplevelser der venter på dig i Nationalpark Vadehavet

INKLUDERER:

20. - 22. september 2024 på Nørre Sødam og Højergård

  • 2 overnatninger på Nørre Sødam og Højergård
  • Morgenmad, frokost, kaffe/the og sødt og middagsmad
  • Lokale natur, historie, kultur-og mad guider på alle aktiviteter der formidler autentiske oplevelser
  • Lånecykler på Højergård – husk egen cykelhjelm
  • Enkelt-og dobbeltværelser med eget bad og toilet
  • Ginsmagning med lokale producenter
  • Vandrekort og beskrivelser

BOOK NU

Pris: 4495 kr.

17.03.23
18.03.23
24.03.23
24.03.23
25.03.23
31.03.23
1.04.23
6.04.23
7.04.23
8.04.23
9.04.23
13.04.23
14.04.23
15.04.23
20.04.23
21.04.23
22.04.23
27.04.23
28.04.23
29.04.23

1) Vælg dato og BESTIL NU herunder.

2) Udfyld dine kontaktinfo, antal personer og betal via Mobilepay eller kreditkort

3) Din billet til oplevelsen sendes til dig via din angivne e-mail

Ønsker du hjælp til din booking? Kontakt Morten på mail eller telefon 21 62 64 52

PROGRAM FOR GOURMETVANDRING

(Endelige programtidspunkter afhænger af tidevand og solnedgang)

Dag 1. Vandretur 17 km.

  • Ankomst til Højergård
  • Fortælling og rundvisning på Højergård
  • Afgang fra Højergård
  • Vandretur til Hjerpsted
  • Østerssafari med naturguide
  • Frokost ved Vidåslusen
  • Retur langs Vidåen til Højergård
  • Middag – lam og østers på Højergård
  • Aftenkaffe / The

 

Dag 2. Vandretur 21 km.

  • Morgenbuffet i spisesalen
  • Afgang fra Højergård mod Siltoft
  • Frokost med lokale råvarer spises ved Siltoft – mulighed for toiletbesøg.
  • Afgang mod Nørremølle og Rudbøl
  • Ankomst til værftgården Nørre Sødam
  • Middagsevent i naturkøkkenet på Nørre Sødam med kok og madguide
  • Gin og rom smagning / Aftenkaffe / The

 

Dag 3. Vandretur 12 km.

  • Morgenbuffet i fælleskøkkenet
  • Afgang fra Nørre Sødam mod Lægan Pumpestation
  • Frokostpakke på lægan – mulighed for toiletbesøg
  • Afgang mod Nørresø og Tønder By
  • Ankomst Tønder By
  • Afgang Bus fra Tønder by retur til Højergård til
  • Afrejse Højergård med sandwich til hjemturen

3 GODE GRUNDE

– til at deltage i gourmet vandreturen i Vadehavet
  1. Oplev mere af Tøndermarskens landskab med dets natur, fugleliv, diger, pumpestationer, byer og meget mere når du vandrer
  2. Bliv klogere på Tøndermarsken, mens du vandrer på Marskstien.
  3. Smag på Vadehavet. I Tøndermarsken finder du en lang række vilde fødevarer. Der findes mere end 130 slags vilde urter, fisk og skaldyr.

 

Tøndermarsken

Tøndermarsken er Danmarks største marskområde. Marsken er et særpræget landskab skabt af havet og formet af mennesket. I Tøndermarskens byer og landskab kan du opleve en rig bygningskultur omgivet af en storslået natur, der rummer nogle af Europas vigtigste fuglelokaliteter. Derfor indgår en del af

Tøndermarsken i Nationalpark Vadehavet og den yderste del har status af UNESCO Verdensarv.

Højer

Højer

Højer ligger på en bakkeø ved kanten af marsken bag de yderste diger. Herfra kan man skue ud i den fugtige lavtliggende marsk mod syd og vest. Byen opstod i middelalderen og fungerede tidligt som anløbssted for handelsskibe og østersbåde.

I 1736 havde Højer vokset sig så stor, at den fik status som flække, dvs. et bysamfund, hvor der måtte handles og drives håndværk. Højer er et af de efterhånden sjældne eksempler i Danmark, hvor gårde og byhuse endnu ses side om side. Bykernen består af smalle gader og pladser i et varieret forløb, hvor velbevarede bygninger opført i traditionel byggeskik med egnskarakteristiske træk danner et levende kulturmiljø. Højer er rig på arkitektonisk kulturarv, og bykernen rummer en af landets højeste koncentrationer af fredede og bevaringsværdige bygninger.

Marskstien

Marskstien

Du kommer med Markstien til at opleve en helt særlig vandrerute, der guider dig igennem hele Tøndermarsken. På turen vil du opleve diger, pumpestationer, marsklandskab, kanaler og søer og en enestående natur med et rigt fugleliv. I tilknytning til Marskstien findes der otte vandreruter med tydelig skiltning på ruterne som vil vise dig vej til turens formidlingsstationer, seværdigheder, shelters, vandposter og meget andet.
Du vandrer igennem Danmarks største marskområde,Tøndermarsken hvor du oplever marskens byer Tønder, Møgeltønder, Højer, Nørremølle og Rudbøl, alt imens du bevæger dig igennem det helt særlige marsklandskab. Et landskab, der synes vildt og ustyrligt, men som er designet ned i mindste detalje – formet af menneskers liv med og mod vandet. Vejret og lyset ved vadehavet gør oplevelsen af marsken forskellig fra dag til dag.

Højergård

Marskgården Højergård

Midt på byens torv har Realdania By & Byg transformeret to historiske huse samt en lade-bygning til en madlejrskole. Med projektet Marskgården i Højer har ønsket været at bevare den værdifulde stedbundne bygningskultur, samtidig med at bygningerne er blevet levendegjort og har fået nyt indhold og en moderne anvendelse. Højergård er en klassisk marskgård i vestslesvigsk byggestil og er opført som et længe hus. Bygningen har tidligere været en del af et større gårdanlæg med flere bygninger og har i en periode været firlænget. Højergård består i dag af stuehuset fra 1823, en ældre lade fra 1700-tallet mod øst, en villa fra 1906 mod nord og en ny længe fra 2019 mod vest. De fire bygninger ligger på en 3721 m2 stor grund med bl.a. have og gårdsplads.

Nørre Sødam

Nørre Sødam

I Møgeltønder i Sønderjylland, hvor stor historie og naturskønhed mødes, finder du Nørre Sødam – en nyrestaureret Værftgård midt i Tøndermarskens unikke natur. Du skal overnatte på Nørre Sødam som er et eksempel på en bygningstype, som kun findes i marsken, hvor gårde blev placeret på menneskeskabte forhøjninger.

Værfterne i området er arkæologisk bestemt til at stamme fra 1200-tallet, og traditionen med at bygge på værfter antages at stamme fra friserne, som i 1100-tallet indvandrede til Tøndermarsken. På Nørre Sødam er der mulighed for at kombinere enestående arkitektur, natur, kultur- og gastronomiske oplevelser med en overnatning.

Østers

Stillehavsøsters

Siden middelalderen er der blevet skrabet østers i Vadehavet. Fra 1759 blev de pakket og opbevaret i østerspakhuset på Kiers Gård i Højer inden forsendelse bl.a. til det russiske hof. I de senere år har stillehavsøsters dannet nye banker i Vadehavet. Erfarne guider tager os med ud til østersbankerne ved lavvande, hvor vi samler alle de østers, vi kan spise og tage med hjem. Ved strandengen samler vi urter, der kan indgå i måltidet, som vi tilbereder hjemme i køkkenet.

Sank urter i Tøndermarsken. En lokal urteguide tager gæsterne med ud i naturen for at finde og smage urter. Urterne benyttes senere i det måltid, som gæsterne selv tilbereder.

Mølle i Tøndermarsken Vadehavets Oplevelser

Porten til Tøndermarsken

Hør fortællingen om bygningskulturen i grænselandet. Grænselandets bygningskultur præget af den dansk/tyske historie. Besøg Højer Mølle. Oplev Vidåens udløb i Vadehavet og hør om Vidåslusen og dens vigtige funktion.

KONTAKT OS FOR MERE INFORMATION ELLER HJÆLP TIL BOOKING:

Andre inspirerende oplevelser

3 dage med sort sol, østers og urter

Pris: 3295 kr.

Oplev Sort sol, pluk østers og sank urter i Nationalpark Vadehavet. Det er bare nogle af de unikke natur, kultur og gastronomiske oplevelser der venter på dig.

Masker i Marsken 2024. All inclusive festivalpakke

Pris: 3925 kr.

Partoutbillet, 2 overnatninger og 6 måltider

6 sommerdage ved vadehavet

Pris: 6495 kr.

6 dage med historie, unikke natur- og madoplevelser og en guidet tur til Hallig Oland

Vi er sammen om Vadehavet og de gode oplevelser.